HJERTESTARTERE – AED
Fakta og virkemåde
Hjertestarter = Automatisk Ekstern Defibrillator, også benævnt ”AED”
Hvordan virker en hjertestarter
En hjertestarter – AED - virker ved at tilføre et elektrisk stød til hjertet (kaldes også defibrillering). Det er det elektriske stød, som gør, at hjertets muskelceller aktiveres, således at hjertet finder sin normalrytme igen.
Hvis du bruger en hjertestarter (AED), kan du ikke gøre noget galt. Hjertestarteren afgiver kun elektrisk stød til hjertet, hvis der er sikkerhed for at hjertets elektriske system er i uorden. Man kan således ikke komme til at beskadige et hjerte, som fungerer.
For hvert minut der går inden hjertestart, falder overlevelseschancen med ca. 10 %. Det er derfor vigtigt, at du ved, hvordan en hjertestarter skal benyttes og startes, og at du hurtigt kan påmontere elektroder og aktivere hjertestarteren.
Fakta om hjertestartere – AED:
Hvad er en hjertestarter?
- Hjertestarteren er en transportabel batteridrevet maskine, som betjenes manuelt. Den kaldes også for en AED - Automatisk Ekstern Defibrillator. Ved at afgive elektrisk stød kan hjertestarteren ofte få et hjerte, der er holdt op med pumpe blod rundt, til at pumpe normalt igen. En hjertestarter kan og må bruges af alle og er enkel at anvende.
Hvad gør hjertestarteren?
- Hjertestarteren foretager selv en hjerteanalyse og afgør, om der skal gives elektrisk stød. Hvis det er nødvendigt at give et elektrisk stød, vil hjertestarteren bede brugeren om at gøre det ved at trykke på en bestemt knap. Hjertestarteren giver trinvis instruktion til førstehjælperen gennem tale, ligesom flere modeller kan instruere i at give kunstigt åndedræt og hjertemassage, når der er brug for det.
Derfor virker hjertestarteren:
- Ved pludselig uventet hjertestop flimrer hjertet ofte på grund af elektrisk kaos. Den mest effektive behandling er at give et elektrisk stød til hjertet - også kaldet defibrillering eller hjertestart.
Hvem må bruge hjertestarteren?
- Alle må bruge og betjene en hjertestarter i Danmark. Og er man i stand til at give livreddende førstehjælp, kan man også betjene en hjertestarter uden forudgående træning. Det er en fordel at have modtaget undervisning for at benytte den mest effektivt. Hjertestarteren kan ikke fejlbetjenes og er let at bruge - det vil altid være bedre at bruge den frem for ingenting at gøre.
Klassisk genoplivning er stadig vigtig:
- Hjertestarteren er ikke ment som en erstatning for normal førstehjælp i form af hjertemassage. Den er er et supplement, og kombinationen af hjerte-lunge-redning (HLR) og en hjertestarter giver de bedste chancer for at overleve et hjertestop.
Hvornår gavner hjertestarteren?
- Der er forskellige typer hjertestop. Hjertestarteren gør størst gavn, når hjælpen ydes hurtigt, og hjerterytmen er såkaldt stødbar. Kun ved bestemte elektriske mønstre, stødbare hjerterytmer, nytter det at give stød. Hjertestarteren analyserer, om hjerterytmen er stødbar og afgør, om der skal gives stød.
Hvis der ikke kan eller skal stødes, kan hjertemassage og kunstigt åndedræt ofte hjælpe. Selvom det er muligt at støde, er det ikke altid, at den tilskadekomne kan genoplives, og selv om man gør sit bedste er det ikke altid, at den tilskadekomne kan reddes.
Kan hjertestarteren tage fejl?
- Hjertestarteren er sikker. Den analyserer ofrets hjerterytme og tager populært sagt ikke fejl. Hvis ofret ikke har hjerteflimmer, kan hjertestarten ikke give et elektrisk stød. Man kan derfor ikke komme til at give et stød til en, der ikke har hjertestop. Følg blot hjertestarterens anbefalinger.
En kamp mod uret
- Uret tikker, når en person falder om med hjertestop. Hjertets elektriske aktivitet ændres og aftager hurtigt for til slut helt at ophøre. Er der ikke længere elektrisk aktivitet i hjertet, kan det ikke sættes i gang igen med hjertestarteren. For hvert minut der går, uden hjertemassage og hjertestarter, falder overlevelseschancen med ca. 10 pct. Derfor er det vigtigt for liv og førlighed, at personer med hjertestop modtager hjælp hurtigst muligt.
Hvert sekund tæller.